Langå-Torup Pastorat

Torup kirke

Torup kirke har også sin helt engen spændende historie. Læs mere om Torup kirke i teksten herunder. Teksten er taget fra det lille hefte som blev lavet i forbindelse med den seneste renovering af Torup kirke, som fandt sted i 1993.

Gunnvor Aas Smedemark og Niels Drescher Pedersen


Hilsen

 

"Er der noget, der falder mere naturligt, end at kæle for lyset i en kirke? Det

lys, der mere end noget andet giver os liv og lyst og får os til at føle, at vi står

midt i Skaberværket?

Torup Kirke, der oprindeligt var et kapel, har aldrig helt sluppet for også at

bære præg af et kapel, selvom det nu snart er en menneskealder siden, den

blev indrettet og indviet som kirke. Men som kirke må den siges at være et

ydmygt rum, uden at der lægges noget negativt i det.

Desto større glæde over, at vi nu får noget gedigent kunst i vores kirke, hvor

lyset får spillerum. Og hvad er næsten mere spændende end glaskunst?

Farverne, dybden og fantasien i ruderne vil skifte alt efter dagens og årstidens

lys. Lyset udefra vil få ruderne til at spille."

Sådan jublede vi for to år siden, da vi fejrede, at kirken havde fået de tre

glasmosaikker. Og hvor vi nyder de smukke vinduer, - hver gang vi er samlet

i Torup Kirke. Siden er guldkorset kommet til, og altervæggen fremtræder

afstemt og smukt.

Nu kan vi så glæde os over, at restaureringen er tilendebragt. Og hvis vi for to

år siden glædede os meget over farvespil, lys og varme i kirkerummet, ja så er

denne glæde og forventning ikke blevet mindre efterhånden som arbejdet er

skredet frem. Varme og spændende farver pryder kirken. Måtte hver og en,

der kommer i Torup Kirke, hvad enten det er i glæde eller i sorg, fornemme

varmen og livsmodet som farverne og udsmykningen udtrykker.

Og bærer det videre!

 

TORUP MENIGHEDSRÅD

Side 1


TORUP KIRKE I FORTIDEN

Tidlig tid/Den gamle kirke

Med Gudenåen som sydgrænse breder Torup sogn sig fra de store enge op

over højtliggende og bakkede jorder. Det højeste punkt er Bovsbjerg 67

m. Sognet var det mindste i det gamle Middelsom Herred og er annekssogn

til Langå. Byen Torup ligger ca. 2-5 km ØSØ. for Viborg og ca. 14

km SV. for Randers.

Byen Torup nævnes i 1345 (Togæthorp) og i 1347 (Tokæthorp) i forbindelse

med en adelig, Peder Jensen (Glob), som boede her. Navnet henviser

til "Tokes gårde".

Der menes i Torup sogn at have været otte oldtidshøje, hvoraf der nu kun

er en tilbage. I en indberetning til Oldsagskommissionen om fundne

oldsager beskrev sognepræsten i 1808 en gravhøj i sognet hvori, der var

"et Gravkammer, bÿgt af 4re brede og tÿnde Stave og den 5te til Dække, i

et hvert Hjörne af samme laae et Stykke Rav, som smulredes hen, når man

tog fat derpaa, og fra denne Gravhöi var sadt 2de Radder Stave ned til

Bækken." I et par andre gravhøje fandt man i den ene en gravurne med

aske, som gik til ved opgravningen og i den anden fandt man en

kobbernåI, som præsten aftegnede i sin indberetning. I l86l blev der på

Torup Mark fundet en urne fuld af brændte ben.

Egnen mellem Viborg og Randers er kendt for sine mange runesten. I den

gamle Torup kirke, som lå på samme sted, som hvor den nuværende er

bygget, fandt man ved nedbrydningen af denne i 1773 i gulvet nær alteret

et brudstykke af en runesten, som blev ført til København. Ved storbranden

i 1795 gik den tabt, men indskriften var da tydet forinden: "Asgat Vides

søn, Sven Kims mand, rejste denne sten efter broder..."

(Lokalhistorisk årbog, 1985).                                                                           

Ved Torup bys udflyttergårde har været en helligkilde, der vides at have

haft stort besøg i tiden omkring 1845. Sådanne besøg faldt gerne Skt.

Hansaften og mange besøgende kom rejsende langvejs fra. I Langå kommunes

byvåben er helligkilden i Torup sammen med kommunens to andre

helligkilder symboliseret ved tre kors i blåt og rødt.

Side 2


Torup gamle romanske kirke var fra Valdemarernes tid. Der vides ikke

meget om den. som nævnt ovenfor, lå den på samme sted som den nuværende

kirke og omridset af grundstenene skal stadig kunne ses efter regnvejr.

Grundfladen har dog været af nogenlunde den samme størrelsesorden,

som den nye kirkes.

Kirken var ejet af herremanden på Ulstrup. Det var slægten Skeel, efter

1725 optaget i grevestanden med navnet Scheel, der ejede Ulstrup sammen

med flere andre store jyske godser (Sostrup, Gl. Estrup m. fl.)

Kirkeligt hørte sognet sammen med sønder Vinge og med Langå som hovedsogn

under Viborg stift. Da der således var tale om et tre sogns pastorat,

og præsten kun kunne forrette to gudstjenester hver søndag, måtte

hvert sogn hver tredje søndag undvære gudstjenesten.

På den baggrund sendte pastor Rhoed i Langå i december 1765 et forslag

til grev Jørgen Scheel på Ulstrup om at lade en lægmand forrette tjeneste

kirken de gange, hvor præsten ikke selv kunne. pastor Rhoed skriver

blandt andet at ".forslaget er gjort og antaget af menigheden..., og videre

at denne lægmand vil være "en skikkelig og bekvem mand af Torup i

Torup kirke." I Torup sogn skal en gårdmand betale til udgifterne ved

ordningen 4 skilling og en husmand/tjenestefork 2 skilling. I Langå sogn

var prisen det halve i følge forslaget.

I begyndelsen af januar 1766 svarer greven, at han gerne vil godkende

ordningen, dog, skriver han, i disse besværlige tider, mener han, at han

selv bør bekoste merudgifterne og således holde bønderne fri. Desuden vil

han betale til et skab til kirken til salmebog fri. som er nødvendigt på

grund af fugt. Greven anser ordningen som "nyttig og nødvendigt, og til

gengæld skal "bønderne formåes ej at forsømme denne gudstjeneste, der

gjerne være dem meget opbyggelig".

Denne ordning kom ikke til at vare længe. Ved kongelig bevilling fik den

daværende ejer af kirken, enkegrevinde Eleonora Scheel, født Raben, i juli

1773 tilladelse til at lade Torup kirke nedbryde og dens menighed søge

Sdr. vinge kirke i stedet. Det bydes dog at lade Sdr. vinge kirke tilstrækkelig

udvide, således at begge sognes beboere kan samles der. Ønsket om

at lade kirken nedbryde havde flere begrundelser. Brevet fra kongen nævner

det lave indtægtsgrundlag for kirkens vedligeholdelse, at sognet var

tyndt befolket, den korte vej til Sdr. vinge samt det ovennævnte problem

med et tre sogns pastorat.

Historien går, at grevinden var utilfreds med hver tredje s6ndug at have

messefald i sin kirke (Sdr. Vinge) og derfor besluttede at lade kirken nedrive,

side 3


men ikke kunne få nogen til at løsrive den første sten. Kammertjener

Würgler løsrev da en sten, men den arm, hvormed han tog stenen, visnede,

og hans legeme sitrede fra da af. Grevinden satte ham en mindetavle

i Sdr. Vinge kirkes skib (Adam Würgler, d. 1791 ).

En del af granitkvadrene fra Torup kirke blev benyttet ved Sdr. Vinge

kirke til en tilbygning mod nord og våbenhus ved vestgavlen. Andre blev

benyttet ved Langå kirkes kor i 1868. Klokken blev efter sigende madklokke

på Ulstrup. Også døbefonten kom til Ulstrup. Kirkegården fortsatte

efter kirkens nedrivning som sognets begravelsesplads, hvor det gamle

magtfulde stendige er bevaret.

Pastor Rhods indberetning i 1808 til Oldsagskommissionen nævner, at

man under nedrivningen af kirken 34 år forinden fandt "midt under Kirkens

Altertavle en Blÿeæske, neds(t.)adt i et fiirkantet Hul, som var udhugget

i Steenalteret, og, i denne Æske laae et stÿkke been, indsvøbt i hvid

Lærret, og omhundcn med en Silketrend, under <denne> laae en smal

Pergamentseddel, hvorpaa var' skrevet Scarum Virginium; denne Seddel

er bortkommen for Grevinden, men ieg har seet den mange gange." Sed-

lens tekst skal sikkert betyde 'de hellige jomfruer'. I katolsk tid var det

almindeligt at nedlægge relikvier i altrene.

Kapel og kirke

I 1804 byggedes i Torup den første skole, senere kom andre til i 1859 og i

1905. Fra 1874 til 1886 drev sognets lærer Peder Nielsen en husmandshøjskole.

De bedre økonomiske vilkår for bønderne og den bedre oplysthed

førte i slutningen af 1800-tallet til ønsket om selvstændighed og medbestemmelse.

Måske kan dette også ses udtrykt i Torup. I 1904-5 blev der

på kirkegården opført et ligkapel. Kapellet blev indviet den 13. januar

1905.

Arkitekt V. Norn havde tegnet et enkelt og karakterfuldt bygningsværk i

romansk stil med stræbepiller i husets langside og med en muret klokkekam

over indgangen i vest. Kirkerummet er et enkelt ydmygt rektangulært

rum med et fladt feltopdelt loft. Rummet oplyses af otte små rundbuede

vinduer i syd og nordmuren. Over alteret er der tre højtsiddende vinduer.

Opførelsen kostede 5000 kr., hvoraf staten ydede 3000 kr. og resten blev

betalt ved bidrag fra beboerne.

Det blev fastslået ved ministeriel resolution af 5. april 1905, at Torup i

kirkelig henseende betragtes som selvstændigt sogn. I 1909 fik beboerne

Side 4


tilladelse til at holde kirkegang med prædikestol og i 1910 til at få afholdt

en månedlig prædiketjeneste, således at Sdr. Vinge gav afkald på hveranden

eftermiddagsgudstjeneste.

Ved kongelig resolution af 2. august 1924 gaves tilladelse til, at Torup kapel

måtte indvies til sognekirke.

Alter og alterskranke blev indrettet. I den forbindelse blev det midterste

vindue over alteret blændet. Den gamle døbefont, den anseligste af pastoratets,

der henstod i Ulstrup herregårds have, skænkedes af ejeren til kirken.

Døbefonten er romansk, en meget fyldig og smukt formet granit font

og det eneste minde fra den nedrevne kirke.

Kapellets højtidelige indvielse til kirke foretog biskop Johs. Gøtzsche, Viborg,

den 7. december 1924. Dagen blev fejret med festmåltid for de kirkelige

myndigheder og fælles kaffebord for menighedens medlemmer. Torup

kapel overgik i 1915 til selveje, i 1927 overgik Torup kirke til selveje.

I anledning af provst Bruuns 25-års jubilæum som sognepræst, skænkede

han i 1939 en Titusstage. Særkalke købtes i 1943. Den 7. december 1944

købte menighedsrådet et harmonium til kirken for 806 kr. af penge blandt

andet fra en husstandsindsamling dertil og en foræring fra foreningen

"Håbet", det gamle forsamlingshus. På dette tidspunkt installeredes

elektrisk lys og to malmlysekroner blev anskaffet.

¤¤¤

I 1970 kom Langå og Torup sogne til Frijsenborg provsti i Århus stift,

mens Sdr. Vinge forblev i Viborg stift. I november 1973 blev Sdr. Vinge

sogn udskilt fra pastoratet, som herefter hedder Langå-Torup pastorat.

Ved kirkens 50-års jubilæum i 1974 forærede Langå kommune et antal

særkalke yderligere til kirken. Dagen blev fejret med deltagelse af biskop

Henning Høirup, Århus.

Kunstneren Ernst Trier, som havde udsmykket altervæggen i Langå kirke,

var i september 1974 inviteret til Torup, for at se kirken med henblik på

en omdannelse af alterpartiet. Han mente, at det måtte være en opgave for

maleren Sven Havsteen-Mikkelsen. Menighedsrådet drøftede derefter

jævnligt spørgsmålet.

Biskop Herluf Eriksen, Århus, forestod gudstjenesten den 9. december

1979 da det gamle harmonium blev skiftet ud med et 4 stemmers orgel

bygget af Jysk Orgelbyggeri.

Side 5


Ønsket om ændringer ved alterpartiet blev taget op igen og i december

1989 havde menighedsrådet et møde i Torup kirke med glarmester Mogens

Frese og Sven Havsteen-Mikkelsen. Man bestemte sig for at isætte

glasmosaikker i de tre vinduer i korvæggen. Efter idé fra medlem af Torup

menighedsråd, Ella Knap (Sehested Jensen), valgte maleren temaerne Tro,

Håb og Kærlighed.

Med godkendelse fra diverse myndigheder har menighedsrådet i to omgange

ladet udføre en række ændringer i kirkerummet efter forslag fra

arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen, MAA, til en samlet pris på ca. 550.000

kr. Ønsket med forbedringerne er, at kirkerummet styrkes som gudstjenesterum.

Samtidig bliver det tidligere kapel ført op til en nutidig standard.

I første forløb blev alterpartiet omdannet. Alter, alterskranke og knæfald

blev hævet og ændret således at det broderede tæppe bag alterskranken,

som er udført af kvinder fra sognet, og alterdugen, som er lavet af Lis

Dalsgaard, Torup, fortsat kan anvendes. Vinduerne til syd og nord fik udskiftet

ruder fra ugennemsigtigt til klart glas. De tre glasmosaikker med

motiverne kors, krone og hjerte blev sat i korvæggen over alteret, som derved

bliver rummets synsmæssige samlingspunkt. Søndag den 15. december

l99l kunne kirken tages i brug efter den første istandsættelsesfase.

Den 18. november 1992 overrakte Sven Havsteen-Mikkelsen som gave til

kirken et forgyldt trækors. Idéen til korset kommer fra et stenkors fra vikingetiden,

som står udenfor Nidaros Domkirke i Trondheim i Norge.

Guldkorset er ophængt, hvor før det gamle alterbillede, et papirtryk forestillende

"Kvinderne ved graven" havde sin plads.

På 3. søndag i Advent, den 12. december 1993 kunne biskop Herluf Eriksen

forestå gudstjenesten i en færdigrestaureret kirke. Efter denne sidste

fase var stolestaderne ombygget, opsat til en smukkere møblering, spændt

fast til gulvet og desuden gjort mere siddevenlige. Gulvet under stolestaderne

er blevet isoleret og udskiftet fra korkgulv til ludbehandlet træ. Døbefonten

er flyttet ud fra væggen, så at man kan stå omkring den ved dåb

og lysekronerne hævet, for at altervinduerne bedre kunne ses. Inventaret,

som før var egetræsmalet, har fået nye farver og skaber nu en rumlig

sammenhæng, hvori det hvid-sorte flisegulv i midtergang og kor er inddraget

og hvor det varme rødlige modlys fra alterruderne er et skabende

element. Loft, nummertavler og døre er på samme vis blevet nymalet i

farver, som indgår i rummets komposition. Alt i alt en forskønnelse af

rummet, som er med til at vise, at det bruges som kirke.

Side 6


Series pastorum

for Langå-Torup-Sønder Vinge pastorat

fra den lutherske reformation

 

 

1 Jens Lam
2 Peir Nielsen
3 Niels Andersen Skive
4 Jens Aagaard
5 Mads Lauritsen Ravn
6 Villum Jacobsen1602-1640
7 Jens Jensen Karmark1641-1656
8 Amdi Pallisen Agri1657-1680
9 Søren Jensen Pind1681-1693
10Jens Anchersen1694-1748
11Hans Andersen Rhoed1748-1778
12Søren Kjeldsen Rhod1778-1817
13Niels Ove1818-1855
14Emanuel Otterstrøm1855-1864
15Theodor Christian Taaffe1864-1879
16Hans PeterBarfod Høyer1879-1892
17Johannes Meller Valeur1892-1913
18Christian Anton Reinhold Bruun1914-1941
19Axel Niels Ludvig Kellermann Langer1941-1965
20Viggo Andreas Jensen1966-1972
21Rasmus Peter Rasmussen1973-1991
Fra november 1973 for Langå og Torup
22Anna-Christine Bruhn Elming1991 -

 

 

ovenstående er udarbejdet med venlig bistand fra Landsarkivet for Nørrejylland,

Nationalmuseets 2. afdeling, gårdejer Niels Olesen, Torup og

cand. theol. Søren Jensen, Århus.

Litteratur: Langå lokalhistoriske årbøger; J. P. Trap: Danmark, bd. VII,l,

5. udg. 1962; N. Munk Plum & G. Sparring-Petersen: Kirke og sogn i fortid

og nutid, 1952: P. Nedergaard: Dansk præste og sognehistorie, bd. 6,

1963; projektbeskrivelse ved arkitekt Alan Havsteen-Mikkelsen, MAA,

1990

MOGENS BERING RASMUSSEN

Side 7


TRO HÅB KÆRLIGHED

De tre symboler i glasmosaikkerne i Torup kirkes korgavl: Kors, Krone og

Hjerte, symboliserer kristendommens Tro, Håb og Kærlighed.

 

Troen

er symboliseret med et kors, fordi korset peger hen på den begivenhed, der er

grundlæggende for al kristen forkyndelse, nemlig Jesu død på korset. Jesus

skulle henrettes, udryddes. Korsfæstelse var efter tidens opfattelse den mest

nedværdigende måde at henrette på, og så pinefuld, derfor også anvendt ved

henrettelse af de værste forbrydere.

Men mere endnu: Det, som så ud til at være fornedrelse og endeligt nederlag,

blev vendt til sejr: Gud lod det ikke blive ved nederlag, men oprejste Jesus

Kristus fra de døde påskemorgen. Korset er derved ikke nederlagets, men

sejrens symbol. således minder Korset os bestandig om, at ved Jesu

opstandelse har Gud gjort hans ord og løfter til os og handlinger for os til

sine egne.

Korset peger altså derved hen på vor levende Herre, Jesus Kristus, og hans

frelsergerning for os. Når Jesu død og opstandelse er frelse for os, er det

samtidig sagt, at vi er uendelig afhængige af det, der dengang skete. Intet i

eller af os selv kan gå i stedet for det, som vor Herre her har gjort. Dette

korstegn peger på, at det var Gud, der kom os mennesker i møde for selv at

gøre det, vi ikke kunne: retfærdiggøre os over for Gud. Guds kærlighed er

dog stærkere end og overvinder al ondskab; Jesu død og opstandelse er Guds

tilgivelse af alt, hvad der ellers ville fælde os overfor Gud.

Så er korset da det sejrstegn, der peger på, hvad vi gratis og uden vor

fortjeneste modtager i troen på vor Herre Jesus Kristus, i hans ord og i dåb

og nadver.

 

Så vil jeg da i denne tro

mit ganske levned føre,

i den jeg søge vil min ro,

i den min gerning, gøre;

Guds Ånd er mig et pant derpå,

at jeg i denne tro skal få

en god og salig ende.                               DDS nr.484,v.6

Side 8


Håb

I den midterste glasmosaik ses en krone, der betegner det kristne håb. Kronen

er kongens, den regerende fyrstes værdighedstegn, og derfor i den

kristne kunst symbol på Jesu Kristi evige herredømme, som han kalder sin

menighed til.

Håb har med fremtiden at gøre. Den usikre fornemmelse, vi til daglig

forbinder med begrebet Håb, hvor det nærmer sig betydningen "ønske" og

derfor er fuld af uvished og usikkerhed, ligger langt fra den kristne brug af

ordet Håb.

Håb har også her med fremtiden at gøre; men her er håb det samme som

kristentroen forlænget ud over denne tilværelse. Håb i kristen forstand

bygger på Guds løfter og retter sig mod Guds frelse. Uden kristentroen er der

heller ikke noget kristent håb. Når jeg siger: Jeg tror på mine synders nådige

forladelse for Jesu Kristi skyld, er denne tro min tro og tillid for dagen i dag.

Og når jeg siger: Jeg tror på kødets opstandelse og det evige liv, så er det det

kristne håb, der er tale om, det, som grunder sig på Jesu ord og løfter, og som

gælder den evighed, som tager sin begyndelse, når han er menneskers frelser

og dommer.

Kronen er det tydelige kendetegn på kongens magt og værdighed. Derfor

peger denne krone i rudens mosaik på det håb, på den glæde og fortrøstning,

som er ethvert kristent menneskes.

Det evige liv som fremtid, er det samme som det evige liv som nutid: "Dette

er det evige, at de kender dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte,

Jesus Kristus".

 

Thi vil vi da mad frydesang

hin støvets korte pilgrimsgang

fuldtrøstigt gå hernede,

igennem trængsel, nat og død

til Himlens lyse morgenrød

Guds engle skal os lede.                           DDS nr.652,v.6

Side 9


Kærlighed

Hjertet er kærlighedens symbol. I den kirkelige kunst ses det også gennem-

boret af tre spyd, vel en påmindelse om, at kærligheden er udholdende, selv i

lidelsen. Når vi i kristen sammenhæng taler om kærlighed, er udgangspunktet

altid Guds kærlighed, som vi kender den gennem vor Herre Jesus Kristus.

"Således elskede Gud verden, at han gav sin Søn, den eenbårne, for at enhver,

som tror på ham, ikke skar fortabes, men have evigt liv", Johs. 3,16.

I den trehed, der hedder Tro, Håb og Kærlighed er kærligheden altså først og

fremmest Guds kærlighed; men derudfra bliver hjertet også symbol på den

kærlighed, som kristne øver og bør vise andre mennesker. Klart og tydeligt

har Jesus vist, hvordan Guds kærlighed når til et menneske, og hvad den

derefter skal betyde for det menneske, sådan at kærligheden, som han har

modtaget, når ud til andre mennesker.

Den lignelse, vi plejer at kalde lignelsen om den gældbundne tjener, indleder

Jesus med at sige, at med Guds rige er det som med en konge, der ville gøre

regnskabet op med sine tjenere. Der var der en tjener, som havde en ufattelig

stor gæld, umulig for ham at betale. Han kunne kun vente straf for sin gæld

og ende sit i fængslet. Da tjeneren beder om henstand, får han imod al

fornuft gælden eftergivet. Hans liv var reddet. Kort efter kræver den samme

tjener uden tanke for, hvad han selv har fået eftergivet, en af sine medtjenere

uden barmhjertighed til regnskab for er ganske ringe beløb. Det kan kongen

ikke se på med ligegyldighed og kræver nu manden til regnskab for det, han

har gjort.

Med den historie vil Jesus sige, hvad Guds godhed betyder for os, og hvordan

alt det, Jesus har gjort for os, og som han i ordet, i dåb og nadver giver

os del i, får betydning for os. Et glædesbudskab ud over alle grænser, som

skal være med til at forme, hvad vi foretager os overfor andre mennesker.

Herom synger vi med Kingo:

Den nåde, som vor Gud hor gjort,

os at retfærdiggøre,

den bør vi agte højt og, stort

og så i gerning føre,

at troens frugter kendes må,

og vi kan frem i dyder gå:

dertil Guds Ånd os røre!

DDS nr.596

R. P. RASMLISSEN

Side 10


 

 

Håndværkere ved restaureringen 1993

Malermester: Henning Hansen

Murermester: Elmer Dengsø

Tømrermester: Jørn Madsen

Forgylder: Susanne Villemoes

Side 11

 


 

Udgivet af Torup menighedsråd.

Revideret udgave i anledning af

Torup kirkes færdigrestaurering og genåbning,

3. søndag i Advent, den 12. december 1993.

Redigeret af stud. theol. Mogens Bering Rasmussen

 

FORSIDEN: Efter arbejdstegning til alterkorset af Svend Havsteen-Mikkelsen.

BAGSIDEN: Grafiker Erik Ellegaard Frederiksen, IDD, har lavet denne

Tegning af Torup kirke til kirkebladet.

Side 12


Lidt billeder fra Torup kirke

Kalender

BegivenhedDato

Børnejulegudstjenester for de 0 til 3 årige

Traditionen tro, holdes der julegudstjenester i Langå kirke for de mindste og deres …

12. dec 09:30
10:30
12. dec 09:30 -
10:30

Børnejulegudstjenester for de 3 - 6 årige

Traditionen tro, holdes der julegudstjenester i Langå kirke for de mindste og deres …

13. dec 10:00
11:00
13. dec 10:00 -
11:00
Viser 1 til 2 af 30
<< <- 1-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-16 17-18 19-20 -> >>

Aktiviteter i Langå sogn 2018 - 2019

Læs folder: Klik her eller på billedet.

__________________________________________________________________________________

Vinderen af Langå kirkes Open by Night-quiz.

Læs omtale klik her.

_______________________________________________________

Konfirmand gudstjeneste i Langå kirke tirsdag den 17. april.

Dåbs klude til Langå kirke