Langå-Torup Pastorat

Charlotte Rune Nissen og barnedåb

Charlotte Rune Nissen

 

Søndag den 4. august 2019 havde Langå Kirke og Torup Kirke fornøjelsen af at byde den konstituerede sognepræst, Charlotte Rune Nissen, velkommen i vores sogn til højmessen i Langå Kirke.

Charlotte holdt en smuk prædiken om øjeblikket versus overblikket og talte om, hvordan vi mennesker kan få gavn af nogle gange at turde slippe overblikket for at være i øjeblikket.

Udover den tankevækkende prædiken var der barnedåb i Langå Kirke, hvor den søde pige Mille Hougaard Kristensen blev døbt i selskab med sine forældre; Malene Hougaard Kristensen og Casper Hougaard.

Vi håber, alle byder vores konstituerede sognepræst et varmt velkommen i Langå og Torup. Charlotte Rune Nissen er vores konstituerede sognepræst frem til 1. november 2019.

KKB

______________________________________________________________________________

Kirke- og kulturmedarbejder

 

Langå og Torup Kirkers kirke- og kulturmedarbejder, Pernille Finnemann, er pr. 26. juli 2019 gået på barselsorlov frem til medio august 2020. Langå og Torup Kirker har derfor ansat en barselsvikar, Kamilla Kehlet Bavngaard, i samme periode. Kamilla Kehlet Bavngaard er nyuddannet fra Aarhus Universitet, hvor hun har studeret idéhistorie, religionsvidenskab og hebraisk. Hun har i efteråret 2018 været i praktik i Aarhus Domkirke, og har desuden et børnekor i Galten Kirke. Udover at være vores nye kirke- og kulturmedarbejder mens Pernille er på barsel, er Kamilla desuden ansat som Langå og Torup Kirkers kirkesanger. I kan derfor opleve hende i begge funktioner, og vi håber alle vil tage godt imod hende i byen og kirkerne.

PF.

________________________________________________________________________________

Anna-Christine Elmings 25 års jubilæum torsdag den 1. september 2016

25 Års jubilæum

Torsdag den 1. september 2016 fejrede medarbejdere og menighedsråd ved Langå og Torup sogne, Anna-Christine på hendes 25 års jubilæumsdag.

En god og festlig eftermiddag i Langå kirke, hvor rigtig mange var mødte op for at ønske Anna-Christine tillykke med 25 års jubilæet.

Gunnvor bød velkommen, og gav en kort orientering om, hvordan ”festudvalget” havde tænkt sig, at dagen skulle forløbe. Her var underholdning med sang og musik, fællessang, pindemadder, kransekage og ind imellem taler og underholdning.

En rigtig god dag i Langå kirke, hvor Anna-Christine blev fejret på behørig vis.

Niels

 
 

Jane Reggelsens 25 års jubilæum fredag den 1. februar 2016

Fredag den 1. april havde menighedsrådet indbudt til fejring af Janes 25 års jubilæum ved Langå Kirke.
Det var der heldigvis mange, der havde taget imod – bla. samtlige 6 formænd  for menighedsrådet i de forløbne 25 år. Vita Christensen, Johan H. Carlsen, Wivi Nielsen, Anne Marie Munk, Tove Pedersen og Poul Jørgensen.
I Pouls tale kom han bla. ind på store og små begivenheder i verden og lokalt i år 1991, hvor Jane blev ansat som medhjælper ved Langå kirke.
Anna-Christine takkede Jane for samarbejdet, og for at der altid er pænt og orden på tingene i kirke, sognegård og på kirkegården.
Vita tog også ordet, som formand for rådet, da Jane blev ansat.
Jørn, Sanne og Tove N. stod for et lille festligt indslag, hvor de med Jane 2 viste Janes klargøring til arbejdsdagen. Det drejer sig om at være klædt på så men ikke kommer til at fryse.
En festlig og fornøjelig eftermiddag - hvilket Jane også gav udtryk for.

TN.

 

Julehjælp 2019

Ingen julehjælp fra Langå og Torup sogne i 2019.

________________________________________________________________________

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste på Kildevang

Julegudstjeneste

24. dec 10:30
11:30
24. dec 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Langå kirke

Julegudstjeneste

24. dec 14:00
15:00
24. dec 14:00 -
15:00
Viser 13 til 14 af 30
<< <- 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-16 17-18 19-20 21-22 23-24 -> >>

Aktiviteter i Langå sogn 2019 - 2020

Læs folder: Klik her eller på billedet.

__________________________________________________________________________________

Konfirmand gudstjeneste i Langå kirke tirsdag den 17. april.

Dåbs klude til Langå kirke