Langå-Torup Pastorat

Torup menighedsråd 2017 - 2020

Torsdag den 2.. november blev der holdt konstituerende møde  i Torup, hvor posterne for den kommende periode blev fordelt.

 

Formand, Peter Skovrider  – Næstformand, Jens Peter Krog – Kirkeværge, Karin Østergaard  – Kassere, Jens Amorsen Jørgensen – Sekretær, (Jens Peter Krog) - Kontaktperson, Thomas Skovby Sannino.

 

_______________________________________________________________________________

Bg. Rk. fra venstre: Jens Peter Krogh, Jens Amorsen Jørgensen og Thomas Skovby Sannino
Fr. Rk. fra venstre: Anna-Christine Elming, Peter Skovrider og Bettina Bunch-Poulsen
_______________________________________________________________________________

Lars Berg Thomassen

 

Præst:

Sognepræst i Langå-Torup Pastorat fra 1. marts 2020. Er ”født” medlem af menighedsrådene.

 

 

 __________________________________________________________________________

Peter Skovridder

Formand:

Jeg er 52 år og har kone og 2 børn.

Jeg er lagermedarbejder på Expedit i Ulstrup og har været tillidsmand i 9 år.

Jeg stillet op til menighedsrådet fordi, at det er vigtig for mig, at vi værner om vores kirke og Præstegård. Samt at bevarer og stadigvæk gøre en forskel. Det er noget jeg godt kan lide at arbejde med.

 

 

 


Thomas Skovby Sannino

Kontaktperson:

Jeg hedder Thomas Skovby Sannino og er 56 år gammel. Jeg er førtidspensionist og bor sammen med Walther i den gamle landsbyskole, på Møgelvej 5 i Torup.

Vi flyttede til Torup i 2008 og syntes vi har fået en fantastisk god modtagelse af vores naboer og genboer, noget vi sætter meget stor pris på og som hurtigt fik os til at føle os hjemme her.

Jeg er uddannet som sygehjælper og arbejdede i en årrække som aftenvagt på plejehjem. Alvorlig sygdom satte en stopper for min tid på arbejdsmarkedet, noget der har været det sværeste i mit liv at måtte erkende. I dag kan jeg gøre ting i mit eget tempo og har derfor fået et rigtig godt liv. Jeg er dybt taknemmelig over at være så privilegeret at bo i så smukke omgivelser, som vi gør her i Torup. Man bliver simpelthen glad i “låget” af at se disse smukke bakker, hvor lyset får ting til at fremstå forskelligt fra dag til dag.

Walther og jeg har fulgt lidt med i livet i Torup Kirke og har deltaget i mange interessante

arrangementer, og da jeg blev spurgt, var jeg ikke i tvivl om at selvfølgelig ville jeg gerne bidrage med min arbejdskraft i menighedsrådet. Jeg har siddet i flere forskellige bestyrelser, og har haft alle poster lige fra sekretær til formand. Derfor kender jeg til det ansvar der følger med, og er parat til at yde den indsats der skal til, for at vi sammen kan værne om Torup kirke og udvikle den til gavn for os alle.

____________________________________________________________________________________

Karin Østergaard

Kirkeværge:

Karin var suppleandt, og er trådt ind i rådet som erstatning for Bettina. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 ________________________________________________________________________

Jens Jørgensen

Kassere:

Jeg blev i 2016 valgt ind i Torup menighedsråd som kassere. Jeg er gift med Lone, vi flyttede til Torup i 2002 hvor vi købte Højskolegården. Vi har 2 børn som for længst

er flyttet hjemmefra, men heldigvis ikke så langt - V. Velling og Langå.

Til dagligt arbejder jeg på kontor hos KJ-Klimateknik A/S og Klima Design ApS i Kjellerup

som Kontor og Kørselsleder.


Jens Peter Krog

Næstformand:

Jeg begynder nu min fjerde periode i Torup Menighedsråd, hvor jeg har været med siden december 2004. Vi flyttede til Torup i forsommeren 2001 uden i forvejen at have nogen særlig tilknytning til byen. Vi lagde fra begyndelsen mærke til, at kirken var det eneste officielle samlingspunkt i byen, idet der ikke mere fandtes købmandsbutikker, forsamlingshus eller skole. Allerede til Sankt Hans aften 2001 fandt vi ud af, at det er omkring kirken man samles i Torup - hvad enten det drejer sig om kirkegang eller almindeligt hyggeligt samvær. Vi fandt også hurtigt ud af, at Torup er et dejligt sted at bo, og at man har det meget behageligt med sine naboer.

I 2004 kom jeg med i menighedsrådet sammen med flere andre nye. Da jeg begyndte, vidste jeg ikke meget om, hvad det vil sige at være medlem af et menighedsråd. Jeg fandt hurtigt ud af, at der er mange muligheder for at gøre noget godt både for kirken og for det lokalsamfund, som kirken indgår i. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet i menighedsrådet, og jeg er rigtig glad for, at det også ved dette menighedsrådsvalg er lykkedes at finde nye medlemmer i stedet for dem, der efter langt og solidt arbejde ønsker at udtræde. Jeg håber, at det vil lykkes for os at udvikle kirken og aktiviteterne omkring den på en måde som vedbliver at være meningsfuld og til glæde for alle, der bor i Torup Sogn.

Om mig selv og min familie kan jeg fortælle, at jeg er 48 år, og at vi i sin tid kom til egnen, fordi jeg fik arbejde hos Grundfos. Da vi kom hertil, havde vi to små børn. Nu har vi fire, og i hvert fald de tre er ikke så små længere. For nogle få år siden skiftede jeg stillingen hos Grundfos ud med mit eget ingeniørfirma, hvor jeg lever af at yde teknisk rådgivning for andre firmaer, herunder ikke mindst Grundfos.

_________________________________________________________________

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste på Kildevang AFLYST

1. apr 14:30
15:30
1. apr 14:30 -
15:30

Gudstjeneste i Langå kirke AFLYST

5. apr 10:30
11:30
5. apr 10:30 -
11:30
Viser 1 til 2 af 25
<< <- 1-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-16 17-18 19-20 -> >>

Forårskoncert med Kolorit

Læs omtale klik her.

________________________________________________________________________

Foredrag om Poul Anker Bech i Langå Sognegård V/ Anne Valbjørn Odgaard

velbesøgt eftermiddag i sognegården. Læs omtale, klik her.

______________________________________________________________________________

Ny medarbejder ved Langå kirke

Lone Grundt Larsen. Læs omtale klik her.

__________________________________________________________________________________

1. søndag i advent og 25 års jubilæun i Torup

Se et par billeder fra begivenheden klik her.

_____________________________________________________________

Aktiviteter i Langå sogn 2019 - 2020

Læs folder: Klik her eller på billedet.

__________________________________________________________________________________

Dåbs klude til Langå kirke