Langå-Torup Pastorat

Konfirmanderne 2014 har været kreative

Konfirmanderne har været kreative sammen med konfirmandlærer Ea Krog. Det kom der
mange flotte billeder ud af. Opgaven lød på, at de skulle vælge et motiv, der viste det, der
havde gjort størst indtryk på dem, da vi arbejdede med de to lignelser: ”Den fortabte søn”
og ”den barmhjertige samaritaner”. Fra den barmhjertige samaritaner valgte mange,
naturligt nok, at male den arme, overfaldne mand. Og fra den fortabte søn blev den sure storebror, der ikke vil med til hjemkomst-festen foreviget mange gange.

Den fortabte søn

Der var en gang en ung mand, som fandt på, at han ville ud og opleve verden. han bad sin far om at få sin arv NU – og det fik han. Så rejste han til fremmede egne.
Hvor han kom frem fik han mange ”venner”, han var jo ung, rig og smuk – og der blev festet godt igennem. Pengene blev hurtigt brugt, og der kom ikke nye til. En dag var sidste mønt brugt, det var ikke så sjovt - og vennerne forsvandt.
Den unge mand søgte arbejde, men det var svært, for det var krisetider – og det eneste arbejde der var at få var at passe grise; altså blev det grisetid for ham i en krisetid.
Der sad han og havde lyst til at spise af grisenes foder, - og kom til at tænke på, at hjemme hos hans far, der fik selv daglejerne i hvert fald ordentlig kost og anstændig løn. Og han besluttede at vende hjem og bede om at blive daglejer – værdigheden som SØN vidste han godt, at han selv havde sat over styr.
Hjemme gik den gamle far rundt og savnede sin yngste søn. Han havde intet hørt fra ham eller om ham. Han var bange for, at han var død. Så den dag den unge mand kom hjem på bare fødder blev faren meget, meget glad. Og han bestemte lige på stedet, at der skulle holdes en STOR fest. Så hans søn fik et bad, nyt tøj, sko, og en ring- fedekalven blev slagtet og alle naboer og venner indbudt til fest.
Der var også en storebror i den familie. Han havde aldrig været ude at rejse. Han gik der hjemme og passede gården for sin gamle far. Han var ikke hjemme, da lillebror kom hjem, og festen var godt i gang, da han kom. Han blev vred over, at der skulle festes for hans bror, som havde båret sig så tåbelig ad – var der måske nogensinde blev festet for ham, som ellers altid havde gjort, hvad man havde ventet af ham. Og lidt til. Nej, det var der ikke, og han nægtede at gå med til festen selvom faren tryglede ham.
Den historie kender vi fra det Nye Testamente som: DEN FORTABTE SØN.

Den 1. fest er forbi. Sønnen sidder i sin armod sammen med en flok grise. Beslutter, at han vil rejse hjem, selvom han skammer sig…..
Hans far bliver SÅ glad for at se ham igen – i live…….
Faderen beslutter at holde fest, og fedekalven slagtes….
Festen er godt i gang, da storebror kommer hjem. Han bliver SUR, - han synes ikke, at der er noget at feste for……
Han vil ikke med ind, >>>
>>>selvom faderen prøver at overtale ham til at være glad og komme med.

Den barmhjertige Samaritaner

Der var en gang en mand, der var på rejse fra Jerusalem til Jeriko. Lidt udenfor Jerusalem blev han over faldet af røvere, - de tog ALT, - hans tøj, hans æsel, hans bagage, ja alt. Så lod de ham ligge halvdød på vejen.
Så kom en præst forbi – han skulle skynde sig til Jerusalem, han havde tjeneste i templet. Han så ganske vist manden ligge dér, men gik forbi. Han skulle ikke rodes ind i noget. Lidt efter kom en tempeltjener forbi. Han hørte også manden ligge og ralle, men han skulle også skynde sig – og gik forbi.
Så kom en 3. mand forbi. Han var fra Samaria. Han hoppede af sit æsel, fik manden slæbt ind på græsset, gav ham vand og rensede sårene så godt han kunne. Så fik han manden op på æslet og trak dem hen til nærmeste herberg, hvor han indlogerede den sårede og betalte for hans ophold. Værten lovede at tage sig godt af ham.

Den historie fortalte Jesus  engang til én, der spurgte ham, hvad det største bud i loven var,  - de fandt frem til, at der er: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og din næste som dig selv.  Det vidste spørgeren sådan set godt, men så spurgte han: HVEM ER så min næste?
Det spørgsmål svarede Jesus på, ved at fortælle lignelsen om DEN BARMHJERTIGE SAMARITANER.
Konfirmanderne har malet billeder til historien. Motivet skulle være det, der havde gjort størst indtryk på dem i historien. Det viste sig at være, at der er nogle, der bare kan finde på at gå forbi et menneske i nød……..

En mand rejste fra Jerusalem til Jeriko…. han blev overfaldet af røvere, der tog ALT fra ham. Selv hans tøj.
En præst kom, - han gik bare forbi. En tempeltjener kom. Han gik også forbi. Det var først da samaritaneren kom, at manden fik hjælp.
Samaritaneren gjorde, hvad han kunne ude på gerningsstedet.
Samaritaneren fik ham op på sit æsel og trak ham hen på et herberg….
betalte for hans ophold, og lovede at kigge forbi, når han rejste hjem igen.
 

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste på Kildevang

1. apr 14:30
15:30
1. apr 14:30 -
15:30

Gudstjeneste i Langå kirke

5. apr 10:30
11:30
5. apr 10:30 -
11:30
Viser 1 til 2 af 25
<< <- 1-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-16 17-18 19-20 -> >>

Forårskoncert med Kolorit

Læs omtale klik her.

________________________________________________________________________

Foredrag om Poul Anker Bech i Langå Sognegård V/ Anne Valbjørn Odgaard

velbesøgt eftermiddag i sognegården. Læs omtale, klik her.

______________________________________________________________________________

Ny medarbejder ved Langå kirke

Lone Grundt Larsen. Læs omtale klik her.

__________________________________________________________________________________

1. søndag i advent og 25 års jubilæun i Torup

Se et par billeder fra begivenheden klik her.

_____________________________________________________________

Aktiviteter i Langå sogn 2019 - 2020

Læs folder: Klik her eller på billedet.

__________________________________________________________________________________

Dåbs klude til Langå kirke