Langå-Torup Pastorat

En Langå-drengs skæbne


– en personlig beretning om Egon Johannesens kamp for Danmarks Frihed


Forord


På Langå Kirkegård finder man en gravsten med indskriften:

PASTOR EGON H. JOHANNESEN / 4. 8. 1918 - 24. 11. 1944 / DEO SOLI GLORIA / REJST AF DEN DANSKE ISRAELSMISSION OG VENNER I LANGAA

Stenen er påsat en lille plakette med inskriptionen:

FALDET I DANMARKS FRIHEDSKAMP 1940-1945

Hvem var denne unge præst, også kendt som ”Langå-drengen”, der døde kun 26 år gammel?

I Langå er der nok kun få der husker ham, eller har kendt ham og hans historie.

Jeg har kendt Egon Johannesens familie personligt, fra jeg var barn, og jeg synes, at folk i Langå skal være med til at mindes ham, særligt i år, hvor vi i foråret markerede 75-året for Danmarks Befrielse.

Af Inga Holting, juni 2020


Opvækst og uddannelse

Egon Johannesens forældre var maskinmester, Søren Johannesen, og hustru, Eleonora Kristine Johannesen.

Egon fik sin skolegang på Langå Kommuneskole, Langå realskole og Randers Statsskole, hvor han blev student i 1937.

Herefter valgte Egon at læse teologi, først i Aarhus, senere i København, hvor han opnåede flotte resultater til sin embedseksamen i 1943.

Privat

Udover sine flotte resultater i skolen og på studiet var Egon Johannesen kendt for at være en god ven og kammerat.

I 1943, året før sin død, blev Egon gift i Langå Kirke med Astrid Jensen, kaldet ”Asse”. Astrid Jensen var datter af købmand Jensen Materialhandlen i Lohmansgade.

Som barn boede jeg i samme gade som Astrid Jensen, der sammen med sin søster, Else, ofte gik ofte tur med mig, da jeg var lille, og ordnede mit hår med sløjfer.

Astrid Jensen og Egon Johannesen flyttede efterfølgende til Brønshøj i København, hvor Egon fik arbejde som rejsesekretær i Israelsmissionen.


Engagementet i frihedskampen

I 1943 gik Egon Johannesen ind i frihedskampen og arbejdet med at redde danske jøder fra nazisternes forfølgelse.

Den 24. november 1944 ventede Egon besøg af en præst og ven, som også var fra Brønshøj. Da det ringede på døren, gik Egon ud for at lukke op.

Der stod to mænd i gangen. De spurgte Egon, om han var Egon Johannesen, hvorefter de trak en maskinpistol op og skød ham, mens hans hustru, Astrid, stod ved siden af.

Senere på aftenen kom to mænd i uniformer op til lejligheden for at høre om mordet med den tvivlsomme begrundelse, at de ville forsøge at opklare mordet. En mere nærliggende forklaring var, at de ville sikre sig, at mordet, var lykkedes.

Næste dag, den 25. november 1944, stod der i avisen, at Egon Johannesen var blevet fundet pludseligt død sit hjem. Dagen efter, den 26. november, stod der i samme avis, at Egon Johannesen var blevet dræbt.

Pastor Egon Johannesen var den anden præst, der blev offer for nazisterne. Kaj Munk var den første.

Mindegudstjeneste i København

Den 27. november blev der holdt en mindegudstjeneste i Simeons Kirken i København. Der var mødt så mange mennesker op, at der ikke var siddepladser til alle. Biskoppen og ca. 25 præster i ordinat deltog i mindegudstjenesten.

Kisten blev båret ud til rustvognen af otte præster, hvorefter den blev bragt til barndomsbyen Langå, hvor begravelsen fandt sted den 1. december 1944.

Begravelse i Langå

Alle i Langå deltog i Egon Johannesens begravelse. Butikkerne holdt lukket i tidsrummet for begravelsen, og alle flag var på halv.

Alle i byen ønskede at hædre det bysbarn, hvis navn var blevet så kendt. Kirken var helt fyldt, og ude på kirkegården stod endnu flere fremmødte i silende regn. Kranse og blomster lå fra kirkens kor til kirkedøren, og fra våbenhuset til graven, hvor der blevet blevet sunget ”Uforsagt, hvordan min lykke end i verden blive må”.

For kun et år siden var Egon blevet gift i samme kirke med Astrid Johannesen, der nu stod alene ved sin mands kiste. Astrid takkede alle, både kendte venner og folk fra hele landet, der havde tænkt så kærligt på hende.

Gravsted og mindesmærke

Egon Johannesens grav på Langå Kirkegård er fredet uden begrænsninger, og vedligeholdes af kirken.

Skrevet af Inga Holting Langå, og redigeret af redaktionen.

Redaktion: Astrid Alsbjerg

Følg os på Facebook

Nyt kirkeblad for september-oktober-november

Aktivitetskalender 2020-2021

Rettelser til aktivitetskalenderen:

  • Bankospil lørdag d. 5. december foregår i Langå Sognegård og ikke spejderhytten Egelundgård

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Torup Kirke v. LBT

4. okt 10:30
11:30
4. okt 10:30 -
11:30

Menighedsrådsmøde Langå Menighedsråd

6. okt 19:00
21:00
6. okt 19:00 -
21:00

Foredrag om Astrid Lindgren v. Anne Valbjørn Odgaard - Langå Sognegård

Onsdag d. 7. oktober kl. 14.00 byder vi endnu engang velkommen til foredragsholder, …

7. okt 14:00
16:00
7. okt 14:00 -
16:00

Møde i Torup Menighedsråd

8. okt 19:00
21:00
8. okt 19:00 -
21:00

Gudstjeneste i Langå Kirke v. LBT

11. okt 10:30
11:30
11. okt 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Langå Kirke v. BJ

18. okt 09:00
10:00
18. okt 09:00 -
10:00

Krudtuglekirke i Langå Kirke

20. okt 10:00
12:00
20. okt 10:00 -
12:00

Stemningsfyldt Allehelgenkoncert med sangskriverduoen, Stadig Flydende

Vores kirke- og kulturmedarbejder, Astrid Alsbjerg, der vikarierer for Pernille frem …

21. okt 19:30
21:00
21. okt 19:30 -
21:00

Gudstjeneste i Torup Kirke v. LBT

25. okt 09:00
10:00
25. okt 09:00 -
10:00

Gudstjeneste i Langå Kirke v. LBT

25. okt 10:30
11:30
25. okt 10:30 -
11:30