Langå-Torup Pastorat

Afskedsgudstjeneste for vores gamle præst

En solbeskinnet tirsdag aften d. 14. maj tog sognepræst, Anna-Christine Elming, afsked med sin menighed, menighedsråd og kollegaer i Langå-Torup pastorat efter over 27 år i embedet.

Det var en fyldt kirke, der tog imod Anna-Christine, der for sidste gang trådte ind i Langå Kirke som sognepræst på stedet - i procession med flere nære kollegaer fra de omkringliggende kirker samt Randers Søndre Provstis provst, Birgith Nørlund.

Som afskedsgudstjeneste havde Anna-Christine under oprydningen i præstegården, der har tjent som omdrejningspunkt for Bruhn-Elming familien i over 27 år, fundet sin maskinskrevne prædiken fra sin indsættelse i 1991. En prædiken om, at man ikke kan tjene både Gud og mammon og den meningsløse higen efter materiel status og de bekymringer, der er dennes tro følgesvend – en prædiken der, trods sine 27 år i skuffen på præstekontoret, var lige så højaktuel en majaften i 2019.

Salmerne, der akkompagnerede gudstjenesten, var et udvalg af Anna-Christines yndlingssalmer, heriblandt "O Kristelighed", der hvert år er en fast bestanddel af konfirmations-repertoiret, valgt af Anna-Christine, da det var hendes egen konfirmationssalme.

Efter gudstjenesten var der reception, hvor menighedsrådene var værter ved et glas bobler, kransekage og rigelige mængder slik. Under receptionen var der taler fra menighedsrådsmedlemmer, provsten, præstekollegaer og kollegaer i kirken.

Afslutningsvist tog Anna-Christine ordet, takkede for de sidste 27 år i Langå og Torup og beskrev udviklingen i titler som en sognepræst undergår fra indsættelse til afsked: fra at starte som ”den nye præst” til at blive ”præsten” og så på et tidspunkt få den vigtige titel ”vores præst”, for så efter embedets ophør at blive ”den gamle præst”.

Vi ønsker alle Anna-Christine al muligt held og lykke i sit nye embede i Stoholm-Kobberup Sogne – hun vil blive savnet stort.

Tak til alle fremmødte for en flot og festlig, men også vemodig aften.

 
 

Følg os på Facebook

Ny aktivitetskalender for 2020-2021 ude nu

Aktivitetskalenderen for 2020-2021 er udkommet og kommer rundt med posten over de næste uger.

Du kan også åbne kalenderen her og se, hvad der sker i kirken i den nye sæson på den anden side af sommerferien.

Nyt kirkeblad for juni, juli og august

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Torup Kirke v. LBT

16. aug 09:00
10:00
16. aug 09:00 -
10:00

Gudstjeneste i Langå Kirke v. LBT

16. aug 10:30
11:30
16. aug 10:30 -
11:30

Informationsmøde om menighedsrådsvalg - Langå Menighedsråd

I anledning af det forestående menighedsrådsvalg i september 2020 afholdes …

18. aug 19:00
21:00
18. aug 19:00 -
21:00

Alm. menighedsrådsmøde i Torup Kirke

19. aug 19:00
21:00
19. aug 19:00 -
21:00

Velkomstmøde for frivillige - nye som gamle

Alle frivillige ved Langå Kirke, eller dig som overvejer at blive frivillig, …

20. aug 16:00
17:30
20. aug 16:00 -
17:30

Gudstjeneste i Langå Kirke v. LBT

23. aug 10:30
11:30
23. aug 10:30 -
11:30

Opstart for krudtuglekirke i Langå Kirke og sognegård

25. aug 10:00
12:00
25. aug 10:00 -
12:00

Gudstjeneste på Kildevang v. BJ

26. aug 14:30
15:30
26. aug 14:30 -
15:30

Konfirmation i Langå Kirke

Elever fra Langå SKole, 7.a

29. aug 10:00
11:00
29. aug 10:00 -
11:00

Konfirmation i Langå Kirke

Elever fra Langå Skole, 7.b

29. aug 12:00
13:00
29. aug 12:00 -
13:00