Langå-Torup Pastorat

 

Studietur for Langå og Torup Sogne 2015

Søndag den 23. august var der indbudt til studietur for Langå og Torup sogne. Ud over de to menighedsråd var medarbejdere, og kaffedamer også inviteret med på turen, som denne gang gik til Klosterkirken i Horsens, Danmarks industrimuseum med afslutning på Ans kro.

I strålende morgensol startede vi med kaffe og rundstykker ved mandskabsbygninger i Torup, hvorefter der blev holdt gudstjeneste i kirken. Klokken 10.15 var bussen klar til afgang mod Horsens med Lisbet som chauffør. Vi kørte af en smuk rute til Horsens, hvor Sognepræst Hanne Henriksen tog imod os ved kirken. Det var også Hanne Henriksen, som fortalte os om kirkens spændende historie. Det tog en times tid, hvorefter vi spiste vores medbragte frokost i klostergården (kirkens sognegård). Se en lille film om Horsens Klosterkirke klik her.

Nogle få hundrede meter fra Klosterkirken ligger Danmarks Industri Museum, tidligere ”Horsens Gasværk”, museet var det næste sted, vi skulle besøge. Her blev vi modtaget af Formidlingsinspektør David H. Olsen, som også stod for rundvisningen på en del af museet med tilhørende lejligheder for folk, som arbejdede på gasværket.

Efter rundvisningen fik vi kaffe med lagkage som i gamle dage, med masser af creme, syltetøj chokolade og flødeskum i Café Gaslight, der ligger lige ved siden af museet. Inden vi skulle videre havde vi en ½ time på egen hånd, hvor vi kunne se nærmere på nogle af de spændende rum med værksteder, butikker og maskiner. Den halve time gik meget hurtig. Se lidt om Danmarks Industri museum klik her.

Vi skulle være i Ans klokken 18.00, så vi havde god tid, og derfor foreslog Jens Peter, at vi kunne holde en lille pause for at se ”Den Genfundne Bro”. Broen blev bygget i 1899 og førte jernbanen mellem Horsens og Bryrup over Gudenåen. Da broen blev bygget, var det den højeste stålgitterbro i Norden. Broen blev gravet fri i 2014 og genindviet den 13. december 2014. Læs omtale og se billedserie om udgravningen af den gamle jernbanebro ved Gammelstrup klik her

Efter at vi havde set den flotte bro fortsatte vi mod Ans kro. Undervejs kom Søren Emil rundt i bussen, for at få oplyst alder på samtlige deltager, han ville regne gennemsnitsalderen ud. Efter et stykke tid tog Søren Emil mikrofonen, og fortalte at gennemsnitsalderen på dem som befandt sig i bussen var 58 år. Alle klappede, men det mente Søren Emil nu ikke var nødvendig, han havde jo brugt en lommeregner. Vi ankom præcis klokken 18.00 til Ans Kro. Det var Peter Skovrider, som havde bestilt bord, og bestemt menuen, så vi var lidt spændte på, hvad vi ville få serveret. Peter var ikke selv med på turen. Det var en dejlig middag, som bestod af gammeldags rullsteg med svesker og æblekage med flødeskum til dessert.

Klokken 20.00 forlod vi Ans kro, og vendte næsen mod Torup. Der var en god stemning i bussen, og fik sunget et lidt sange på vejen mod Torup, inden Mona Lisa sluttede af med at sige tak for en god dag til alle, som havde deltaget. Studietursudvalget fik meget ros og stor applaus for en særdeles vellykket studietur.

Sophie Drescher Holting & Niels Drescher Pedersen

Lidt billeder fra studieturen

 
 

 

 

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Langå kirke

21. apr 10:30
11:30
21. apr 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Torup kirke

22. apr 10:30
11:30
22. apr 10:30 -
11:30
Viser 1 til 2 af 20
<< <- 1-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-16 17-18 19-20 -> >>

Aktiviteter i Langå sogn 2018 - 2019

Læs folder: Klik her eller på billedet.

__________________________________________________________________________________

Vinderen af Langå kirkes Open by Night-quiz.

Læs omtale klik her.

_______________________________________________________

Konfirmand gudstjeneste i Langå kirke tirsdag den 17. april.

Dåbs klude til Langå kirke