Langå-Torup Pastorat

 

Studietur søndag den 20. august 2017

Søndag den 20. august var menighedsrådene, kaffedamer og medarbejdere ved Langå og Torup sogne på studietur. Vi startede i Torup kirke med gudstjeneste kl. 9.00, hvorefter der blev serveret formiddagskaffe og rundstykker i den udvidede og renoverede mandskabsbygning. Der var ikke plads til alle omkring bordet, men vejret var jo godt, så flere nød kaffen i det fri.

Lisbeth, fra Mortens Busser, som skulle køre med os, nåede også lige at få en kop kaffe og et rundstykke, inden vi drog af sted.

Første stop var slotskirken i Skanderborg, hvor vi fik fremvist kirken og fortalt om slottets og kirkens historie. Der var også tid til en lille tur rundt på kirkegården. Vi spiste de medbragte sandwich i krypten.

Efter slotskirken kørte Lisbeth og ad små veje til Øm kloster. En rigtig dygtig guide tog os med rundt på området, og fortalte om klosterets historie. Efter rundvisningen fik vi kaffe med dejlig kage til. Der kom et par regnbyger, men ikke værre end at paraplyerne og et telt, gav tilstrækkeligt ly til, at vi godt kunne nyde kaffen. Der var også er museum tilknytter ruinen, og på pladsen var der middelalderfestival, hvor forskellige håndværk blev vist i de mange opstillet telte. Rigtig spændende at gå rundt og se på sagerne, og få en snak med teltholderne, som var klædt i datidens dragter.

Efter Øm kloster gik turen så igen mod Skanderborg, hvor der var bestilt aftensmad ved Rasses Skovpølser. Her fik vi serveret en kæmpe bøfsandwich og dertilhørende pomfritter med dyppelse.  Efter bøffen var der kaffe og kage. Peer fandt violinen frem, og spillede for til nogle sange fra højskolesangbogen. Der blev sunget, så taget var ved at lette på Rasses skovpavillon.

Godt mætte steg vi igen om bord på bussen, hvorefter Lisbeth kørte os sikkert tilbage til Torup, hvor vi landede kl. 20.30. En rigtig god, og oplevelsesrig tur.

Vi siger tak til arrangørerne

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Langå kirke

21. apr 10:30
11:30
21. apr 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Torup kirke

22. apr 10:30
11:30
22. apr 10:30 -
11:30
Viser 1 til 2 af 20
<< <- 1-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-16 17-18 19-20 -> >>

Aktiviteter i Langå sogn 2018 - 2019

Læs folder: Klik her eller på billedet.

__________________________________________________________________________________

Vinderen af Langå kirkes Open by Night-quiz.

Læs omtale klik her.

_______________________________________________________

Konfirmand gudstjeneste i Langå kirke tirsdag den 17. april.

Dåbs klude til Langå kirke