Langå-Torup Pastorat

 

Langå Sognegård onsdag den 7. januar

Fællesspisning og fortælling om cykelturen fra Højbjerg til Nordkap ved Tove Tugwell og Mogens Christoffersen.


Der mødte 85 personer op i Langå Sognegård denne onsdag aften, hvor køkkenpersonalet havde tilberedt en dejlig middag, som bestod af bøf med bløde løg, brun sovs og rødbeder. For at kunne mætte så mange personer, havde det flittige køkkenhold, Niels, Marie, Inger, Tove J. og Anne Grethe skrællet 20 kg kartofler, snittet 7,5 kg løg (mange tårer) og stegt 165 bøffer. Det smagte rigtig godt, og alle blev mætte.
Efter middagen fortalte Tove og Mogens om nogle af de oplevelser, de havde haft på den lange cykeltur fra Højbjerg til Nordkap. Efter lang tids planlægning, gennemgang af den rute de ville følge, og de steder der skulle besøge, kom så dagen, onsdag den 26. juni 2013, hvor de tog afsked med venner og naboer i Højbjerg. En af vennerne gav dem ved den lejlighed tre gode råd med på vejen: ”Hold af, hold om og hold ud”. Selv om både Tove og Mogens er veltrænede, vidste de godt, at der kunne komme kriser undervejs, og hvis det på et eller andet tidspunkt  blev for træls, ville de vende om, for turen skulle være en fornøjelse for dem begge. Det viste sig, at det var 14 dages regnvejr, der nær havde sat en stopper for turen et godt stykke oppe i Norge, men så brød solen heldigvis frem, temperaturen steg, og bakkerne føltes ikke så stejle.
På den lille cykeltrailer, som var spændt bag på Mogens’s cykel, havde de telt, soveposer, kogegrej og lidt skiftetøj. Hver cykeldag tilbagelagde de mellem 60 og 110 km, og når de kom frem til en campingplads, eller noget der lignede, blev teltet sat op, og de kunne få et velfortjent brusebad. Det viste sig, at een af campingpladserne i NAF bogen ikke havde eksisteret i 10 år, men en ældre mand, Karl, som tilfældigvis kom forbi, gav dem lov til at sætte teltet op på græsplænen ved et hus, som tilhørte hans søn, som var på ferie. Barnebarnet kom hjem, og der måtte lidt forklaring til, før de kom til en forståelse med, at det var Karl (bedstefar), som havde givet dem lov. Så var det i orden, og de kunne også få et bad inde i huset. Bedstefar Karl kom kort tid efter tilbage,  bad dem om at sætte sig ind i bilen og følge med hjem til Bedste, så skulle de få kaffe og et bad.
Efter rigtig mange gode oplevelser op igennem Norge langs ”Kystrigsruten” nåede Tove og Mogens Nordkap/Knivskjellodden (det aller-nordligste punkt) torsdag den 8. august. Nogle få steder, hvor det var for farligt eller umuligt at cykle, kørte de med tog / bus eller sejlede. På de 6 uger, hvor de havde været på farten, havde de tilbagelagt 2250 km på cyklerne uden væsentlige problemer, punkteringer havde der ikke været nogen af, og et løst eger og et defekt gearkabel var alt og det kunne Mogens selv reparere.
Hjemturen var ren luksus, og foregik det meste af vejen med Hurtigruten ned langs Norges kyst, en meget smuk sejltur. Tove og Mogens var hjemme i Højbjerg igen fredag den 16. august. De er begge to gode til at fortælle og ”krydre” med fremragende billeder, så man næsten kunne føle, man selv var til stede og høre vindens tuden, regnens trommen på teltdugen og duften af blåbær. Det var en rigtig god aften i Langå Sognegård, så tak til køkkenholdet for dejlig mad og til Tove og Mogens, fordi de ville fortælle om den spændende tur.

Næste fællesspisning er sat til onsdag den 4. marts kl. 18.00. Her vil ”desserten” være foredrag ved Agnete Odgaard kredsinformatør og forfatter. Se omtale i program for 2014 – 2015. Husk tilmelding til Anna-Christine Elming tlf. 86461094 eller på mail ace@km.dk

Niels

Mogens Christophersen og Tove Tugwell
.
.
.
.
.
.
.
.
Conny bød velkommen
Bøf med bløde løg
Afrejse fra Højbjerg den 26. juni 2013
Mogens plukker blåbær
Nordkap
Knivskjellodden (det aller-nordligste punkt)
Rensdyrfamilie
Telt som blev brugt til overnatning
Hurtigruten som blev brugt til hjemturen.

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Langå kirke

25. aug 10:30
11:30
25. aug 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Langå kirke

1. sep 10:30
11:30
1. sep 10:30 -
11:30
Viser 1 til 2 af 30
<< <- 1-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11-12 13-14 15-16 17-18 19-20 -> >>

Aktiviteter i Langå sogn 2019 - 2020

Læs folder: Klik her eller på billedet.

__________________________________________________________________________________

Konfirmand gudstjeneste i Langå kirke tirsdag den 17. april.

Dåbs klude til Langå kirke