Langå-Torup Pastorat

Orienteringer

Seneste status på Coronavirus og kirkens aktiviteter

Fra den 18. maj må folkekirken igen åbne kirker, sognegårde, menighedshuse og andre lokaler for offentligheden.

Her er i 7 punkter de nye retningslinjer, du som deltager skal være opmærksom på:

1) Hvor mange må vi være?

Udendørs: Forsamlingsforbuddet på maks. 10 personer gælder ved udendørs aktiviteter, bortset fra begravelser og bisættelser.

Indendørs: Forsamlingsforbuddet gælder ikke inde i folkekirkens lokaler. Her må man være en person pr. fire kvadratmeter. Kirkens medarbejdere kan fortælle, hvor mange personer der er plads til. Spørg dem, om du eventuelt skal melde din ankomst i god tid.

2) Undgå håndtryk


Begræns den fysiske kontakt og undgå håndtryk, kindkys og kram, når du hilser på andre i kirken.

3) Hold afstand

Hold mindst 1 meters afstand til andre personer i kirken og sognehuset. Hold dog mindst 2 meters afstand, hvis I skal synge, for i den situation kan der være øget risiko for dråbesmitte. Hvis du følges med en person, du bor sammen med, må I gerne sidde tæt ved siden af hinanden.

4) Vask hænder

Vask dine hænder tit eller brug håndsprit. Gør det for eksempel, når du ankommer til kirken eller sognehuset, mellem de forskellige aktiviteter og når du tager hjem igen. Hvis du har små børn med dig, så hjælp dem med håndvask og afspritning.

5) Hosteetikette

Host eller nys i dit ærme. Hoster du i papirlommetørklæde eller dine hænder, så vask eller afsprit dine hænder bagefter.

6) Lyt til medarbejderne

Følg kirkemedarbejdernes anvisninger og hold øje med plakater, der for eksempel fortæller, hvor mange personer I må være inde i rummet ad gangen.

Lige nu er folkekirkens medarbejdere ved at finde ud af, hvordan man kan gennemføre blandt andet salmesang og nadver på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Der kan være forskel på, hvordan man gør i de enkelte kirker, afhængigt af lokalernes indretning, bemanding og lignende. Hvis du er i tvivl om, hvilke retningslinjer der gælder for gudstjenester, begravelser og andre aktiviteter i din kirke, så spørg medarbejderne.

7) Hold dig opdateret

De generelle anbefalinger for afstand, hygiejne og så videre bliver løbende tilpasset situationen, så hold øje med, hvad Sundhedsstyrelsen melder ud.

Valg til menighedsråd 2020 - informationsmøder

I anledning af det forestående menighedsrådsvalg d. 15. september 2020 vil der være orientering fra hhv. Langå Kirkes Menighedsråd og Torup Kirkes Menighedsråd, hvor du som medlem af folkekirken har mulighed for at møde op og høre om valgprocessen.

Torup Menighedsråd informerer tirsdag d. 9. juni kl. 19.00 i Torup Kirke.

Langå Menighedsråd informerer tirsdag d. 18. august kl. 19.00 i Langå Sognegård.

Læs mere om, hvad menighedsrådet er, og hvilke opgaver de varetager, her

Vi glæder os til at se jer!

Nye datoer for konfirmationer i Langå og Torup

Lør. d. 29. aug. kl. 10.00 - Nuværende 7A fra Langå Skole

Lør. d. 29. aug. kl. 12.00 - Nuværende 7B fra Langå Skole

Søn. d. 30. aug. kl. 10.00 - Elever fra Langå Skole Satellitten

Søn. d. 30. aug. kl. 12.00 - Elever fra Langå Skole, der skal konfirmeres i Torup Kirke

Henvendelser angående konfirmationerne rettes til sognepræst, Lars Berg Thomassen

Mail: lbt@km.dk

Tlf. 51355544

Fælles aftenringning kl. 17.00 under Corona-krisen

Klik på billedet og hør kirkeklokken ringe for fællesskabet

 

 

Du er her: 

Velkommen til Langå og Torup Kirke

Nyheder

Fejring af 100-året for Genforeningen af Sønderjylland med Danmark

Søndag d. 14. juni fejrer vi 100-året for Genforeningen af Sønderjylland med Danmark.

Efter gudstjenesten i Langå Kirke kl. 10.30 holder vi en mindehøjtidlighed i anledning af Genforeningen, hvor vi markerer den vigtige begivenhed med taler, musik, fællessang og et glas vin.

Vi har æren af at få besøg af:

  • Niels Kurt Holting og Tanja Schumacher, der med deres nære kendskab til Slesvig vil fortælle om det historiske omkring genforeningen.
  • Søndermarkens Blæseorkester, der vil akkompagnere fællessangen og give musikalsk underholdning.


Vi håber, I vil være med til at fejre den vigtige begivenhed.

OBS. Med det forsatte forsamlingsforbud vedr. udendørsarrangementer på mere end 10 deltagere er det endnu uvist, om vi må afholde arrangementet ude ved mindestenene (som vi håber), eller om vi i stedet må holde det indenfor i kirken.

Kristi Himmelfartsferie

I disse dage fejrer vi Kristi Himmelfart, som de fleste forbinder med hygge, en dejlig fridag i haven og sommeren, der snart er på vej.

Men hvorfor er det, at vi fejrer Kristi Himmelfart? Klik på billedet og læs mere om denne højtid, hvor du bl.a. kan høre sognepræst, Hanne Henriksen, fortælle om traditionen i en lille video.

Rigtig god Kristi Himmelfartsferie!

Velkommen til vores nye organist, Niels Martin Lasthein

Vi har den glædelige nyhed at kunne fortælle, at vi har ansat ny organist i Langå og Torup Kirke.

Niels Martin Lasthein tiltræder stillingen d. 1. juni.

Niels Martin kommer fra en stilling som organist gennem 15 år ved Sønder Omme Kirke, men er nu flyttet til Hammel.

For Niels Martin er det vigtigt gennem musikken og salmerne at lave en værdig gudstjeneste med tyngde og dybde.

Dette bliver man aldrig træt af at arbejde henimod. Man får ikke mere meningsfuldt arbejde.

Et stort velkommen til Niels Martin!

Velkommen til vores nye kirkesanger, Mathias Skaarup Sørensen

Og så har vi endnu en glædelig nyhed, nemlig at vi også har ansat ny kirkesanger i Langå og Torup Kirke.

Mathias Skaarup Sørensen havde første arbejdsdag allerede lørdag d. 2. maj til en bisættelse i Langå Kirke.

Mathias er kandidat i klassisk korledelse fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.

Mathias er desuden dirigent for kammerorkestret Bellbird, kammerkoret Ensemble Edge, Aarhus Amatørsymfoniorkester og Aarhus Studiekor.

Og så har Mathias sunget i Folkekirken i mange år - som kirkekorssanger i Odder Kirke og Møllevangskirken i Aarhus og som kirkesanger i Skødstrup Kirke.

Også et stort velkommen til Mathias!

Flagning og lystænding for Danmarks Befrielse

Mandag d. 4. maj er det 75 år siden, at Danmark hørte frihedsbudskabet d. 4. maj 1945 kl. 20.35.

Vi opfordrer til, at traditionen med at sætte levende lys i vinduerne om aftenen d. 4. maj fortsættes eller tages op, og at man fortæller historien videre til børn og unge.

Lyset er et tegn på frihed og håb, som vi - måske især i denne tid - kan have ekstra brug for at mindes.

Med lyset takker vi for vores eget lands befrielse, og samtidig beder vi for fred, frihed og godt helbred for alle jordens folk.

Tirsdag d. 5. maj flager vi i kirkerne, og vi opfordrer til at fejre dagen også hjemme i husene med flagning og festligholdelse.

Ligeledes udvides morgen- og aftenringningen d. 5. maj med 15 min for at markere dagen.

Påskegudstjenestefilm fra Langå Kirke i coronatiden

Grundet coronavirus blev påskegudstjenesten i år erstattet af en gudstjenestefilm fra Langå Kirke.

Du kan gense gudstjenesten ved at klikke på billedet. Her taler vores præst, Lars Berg Thomassen, om den svære tid midt i coronakrisen, men også om det håb, der alligevel er at finde.

Gudstjenesten blev vist påskedag, d. 12. april, og blev optaget palmesøndag som et samarbejde mellem præst, Lars Berg Thomassen, og musikere, Martin Døssing Ottosen, Anton Johannes Hejl, Ulla Bendixen og Charlotte Withen-Hejl samt fotograf, Lars Aarø.

 

 

Følg os på Facebook

Kalender

BegivenhedDato

Kirketur AFLYST

Kirketur. Afgang fra Langå sognegårdklokken 13.00 Som vanligt drager vi på …

27. maj 13:00
17:00
27. maj 13:00 -
17:00

Gudstjeneste i Langå Kirke - Pinsedag

31. maj 10:30
11:30
31. maj 10:30 -
11:30

Gudstjeneste i Torup Kirke - 2. pinsedag

1. jun 10:00
11:00
1. jun 10:00 -
11:00

Gudstjeneste på Kildevang

3. jun 14:30
15:30
3. jun 14:30 -
15:30

Alm. menighedsrådsmøde i Torup Kirke

4. jun 19:00
21:00
4. jun 19:00 -
21:00

Gudstjeneste i Langå Kirke v. LBT

7. jun 10:30
11:30
7. jun 10:30 -
11:30

Alm. menighedsrådsmøde - Langå Sognegård

10. jun 19:00
20:00
10. jun 19:00 -
20:00

Gudstjeneste i Torup Kirke v. LBT

14. jun 09:00
10:00
14. jun 09:00 -
10:00

Gudstjeneste v LBT. Mindehøjtidlighed - Genforeningen

Efter gudstjenesten er der mindehøjtidlighed i anledning af 100-året for …

14. jun 10:30
13:00
14. jun 10:30 -
13:00

Gudstjeneste i Langå Kirke

21. jun 09:00
10:00
21. jun 09:00 -
10:00

Læs kirkebladet for marts, april og maj her

Kirkebladet for juni, juli og august er lige på trapperne

Aktiviteter i Langå og Torup 2019-2020

Læs aktivitetskalenderen her

En tur i Langå Kirke

Aflæg Langå Kirke et virtuelt besøg her